Hvad har krigen i Ukraine at gøre med Islam?
Ja, egentlig ikke rigtig noget. Ukraine og Rusland er begge lande, der hører til inden for den del af verden, der ikke er under særlig muslimsk indflydelse.
Ikke desto mindre kan vi lære noget af forløbet op til krigen i Ukraine.
Vi kan få en lektion i, hvordan selv de mest intelligente mennesker kan tage så grueligt fejl af situationen, fordi de baserer deres vurderinger på nogle helt skæve antagelser.
Alle tegn var der - og alligevel var eksperterne uenige
I månedsvis hørte vi forlydender om, at Rusland var ved at forberede sig på en invasion af Ukraine. Rygterne var baseret på efterretningstjenesternes opsnapning af information og ikke mindst sattelitovervågninger, der viste, hvordan russiske tropper samlede sig omkring grænsen til Ukraine.
Alle tegnene var der og både USA og Europa begyndte så småt at forberede sig. Svenskerne sendte tropper til Gotland midt i januar og i Finland, hvor man ellers har været meget fast besluttet på, at NATO ikke bør udvides, begyndte man, ligeledes i midten af januar, åbent at tale om finsk medlemskab af NATO.
"Det betyder, at der ikke bliver krig." (Peter Viggo Jakobsen, TV2 d. 22. februar 2022)
Alligevel var eksperterne ikke helt så enige i forudsigelsen af en russisk invasion af Ukraine. Lektor på Forsvarsakademiet, Peter Viggo Jakobsen, sagde f.eks. på TV2 d. 22. februar, at "Det betyder, at der ikke bliver krig."
Det er jo en meget tydelig udtalelse.
Hans vurdering er, at medmindre Ukraine vælger at angribe, så er risikoen for krig meget lav, fordi Putin har taget det, som han gerne ville have. Det, han taler om, er de to udbryderrepublikker Donbas og Donetsk, som har en større andel af pro-russisk befolkning.
Hvorfor den vurdering?
Men hvad bygger hans vurdering på?
Jo, Peter Viggo Jakobsens tilgang er, at stater altid vil handle ud fra en rationel overvejelse af, hvad der bedst kan betale sig. På DR Deadline 15. februar, blot 9 dage før de russiske tropper begyndte deres angreb, udtrykker han det sådan, at russerne nok "tager kuglerammen frem."
Ifølge Peter Viggo Jakobsen vil russerne – og dermed mener han jo nok de russiske ledere – ja, de vil tage kuglerammen frem og tage en vurdering på, hvad der bedst kan betale sig. At gå i krig kan måske give Rusland det, som Putin gerne vil have, men der er jo også omkostninger ved at gå i krig.
Det koster penge at udstyre soldaterne med krigsmateriel, men hvad der er endnu vigtigere, både rent menneskeligt, men også i forhold til muligheden for en magthaver som Putin at bevare og måske endda udvide sin magt, så koster det menneskeliv. Enhver soldat, der bliver dræbt, har jo familie og venner hjemme i Rusland og når den russiske befolkning ser, hvordan russiske mødre mister deres sønner, så vil det alt andet lige øge utilfredsheden med den førte politik.
Det er den slags overvejelser, Peter Viggo Jakobsen sætter sin lid til. Hans tilgang er nemlig baseret på en bestemt opfattelse af, at Putin og de ledende skikkelser i Rusland vil handle rationelt.
Og det er for det meste også tilfældet. Det var jo præcis det samme princip, der forhindrede Den Kolde Krig i at udvikle sig til en varm krig. Alle vidste, at hvis blot én af de nationer, der har atomvåben, vælger at bruge dem, så vil andre atomvåbenmagter gå til modangreb med atomvåben – og så ville resultatet være, at INGEN overlever, INGEN vinder. Det ville altså slet ikke kunne betale sig at gøre det.
Forudsætningerne for teorien om rationalitet
Så teorien er sådan set god nok. Der er bare to forudsætninger, der skal være til stede, for at teorien holder stik. Og måske er det her, Peter Viggo Jakobsen, går fejl af situationen.
Den ene forudsætning er, at de involverede parter har samme basis for, hvad der er rationelt.
Den anden forudsætning er, at de involverede parter har nogenlunde samme information.
Hvad angår det rationelle, så er det et problem, når Putin opfatter NATO som en angrebsalliance og NATO-landene opfatter NATO som en forsvarsalliance. For NATO virker Putins aggression fuldstændig ude af proportioner, for NATO er jo kun til forsvar, så hvad har han at være bange for?Omvendt kan det for Putin give rigtig god mening, da NATO i hans øjne er en trussel.
Og hvad angår den anden forudsætning, så vidner billederne af Putin, der sidder ved det lange bord med stor afstand til de andre mødedeltagere om, at Putin er paranoid. Han stoler ganske enkelt ikke på de folk, han har under sig. Og i sådan en atmosfære af mistro med en paranoid leder ved bordenden, vil Putin blive mere og mere isoleret fra virkeligheden.
Når ingen tør sige ham imod af frygt for repressalier og når de få, der får sig taget sammen til at betvivle hans antagelser, ganske enkelt bliver fjernet fra inderkredsen, så vil den information, som Putin har til rådighed, være skæv. Vigtig information vil være skjult for ham og den information, han får, vil være skævvredet, så den passer med den opfattelse, han allerede har af verden.
De to forudsætninger for teorien om, at nationer vil handle rationelt, er ganske enkelt ikke til stede – og dermed falder teorien til jorden med et brag.
Og hvad har alt det her så med Islam at gøre?
Som sagt i begyndelsen: egentlig ikke så meget – alligevel kan vi lære noget af det og blive klogere på, hvorfor den Vestlige verdens tilgang til Islam er som den er.
Her i Danmark og den vestlige verden generelt, baserer vi nemlig vores vurdering af Islam på præcis det samme grundlag:
Vi går ud fra, at mennesker vil handle rationelt. Og også HER er forudsætningerne, at mennesker har samme opfattelse af det rationelle og har samme adgang til information.
Når vi ser på vores muslimske naboer, venner, bekendte og kolleger, så kan vi ikke få det til at passe sammen med den kritik, vi hører om Islam.
Når vi har den opfattelse, at mennesket grundlæggende vil det gode, så kan vi ikke forstå, hvordan en religion, der går ind for drab af vantro, skulle kunne overleve helt ind i vores tid.
Hvis vores syn på livet er, at vi har en begrænset tid, før vi dør og så er det bare slut, så kan vi ikke forholde os til en overbevisning, der medregner livet EFTER døden.
Selv blandt de af os, der TROR på et liv efter døden, er der ganske mange, der LEVER som om der ikke er et liv efter døden.
Og derfor har vi i den vestlige verden forregnet os.
Vi har tænkt, at intet rationelt menneske ville gå ind for sex med småpiger, men vi har ikke taget højde for, at de mennesker, vi kender, som identificerer sig som muslimer, slet ikke er klar over, hvad der fortælles om Muhammed i de muslimske kilder. (Se dokumentation)
Vi har tænkt, at intet rationelt menneske ville kunne gå ind for drab på uskyldige mennesker i Allahs navn, men vi har ikke taget højde for, at de mennesker, der gør det, er helt overbeviste om, at deres handlinger giver direkte adgang til paradis, når de – efter Islams definition - dør som martyrer. (Se dokumentation)
Vi har tænkt, at når muslimer missionerer for Islam, så vil de aldrig benytte sig af påstande, som helt åbenlyst er noget sludder, men vi har ikke taget højde for de lærdes magt til at definere sandhed for den enkelte muslim. (Se dokumentation)
Vi har tænkt, at intet rationelt menneske ville kunne hoppe på de krumspring og den misinformation, som de muslimske ledere uden blusel smider ud til højre og venstre, men vi har ikke taget højde for, at langt de fleste mennesker når frem til deres overbevisning – ikke på grund af beviser, men snarere på grund af, hvad de finder tiltrækkende.
Når vi altså har fokus på Islam. Når vi arbejder med at få muslimer – og halal-hippier - i tale. Når vi forsøger at få dem til at se virkeligheden i øjnene, så kan vi altså ikke gå ud fra, at de handler på en måde, som VI finder rationel.
Derfor er min tilgang til Islamkritik ikke den bløde. Det er ikke fløjlsmund og strygen med hårene.
For jeg er overbevist om, at den bedste metode er chokeffekt. At muslimer – og halal-hippier – præsenteres for de muslimske kilder råt og kontant, så de med egne øjne kan se, hvad Islam bygger på. Det nytter ikke meget at henvise til, hvad de, der kalder sig muslimer, gør, for enhver muslim eller halal-hippie vil altid kunne hævde, at der er tale om nogle mennesker, der fuldstændig har misforstået Islam.
Nej, de skal have syn for sagen. De skal have smidt de muslimske kilder på bordet, så de kan se, hvor de her tanker og idéer kommer fra.
Vi have plastre Islams sande DNA op foran dem og sige:
Velkommen til Islam...