Hjem

Visninger: 765

• islam
• isis
• taleban
• muhammed
• tafsir

Når man kritiserer Islam helt åbenlyst, så kan man næsten ikke undgå at lægge mærke til det særlige mønster, der gør sig gældende i mange muslimers reaktion på kritikken.

Den kan opdeles i 4 trin og selv om ikke alle muslimer kommer hele vejen rundt, så er der nu alligevel en kraftig tendens.

Sæt en kop kaffe eller te over og sæt dig godt tilrette i din bedste lænestol eller smæk benene op i sofaen, for nu kommer der en gennemgang af et meget almindeligt reaktionsmønster, når muslimer konfronteres med, at den opfattelse, de har af Islam, ikke stemmer overens med virkeligheden:

Trin 1: Benægtelse af det åbenlyse

I det første trin benægtes det, som enhver kan se, finder sted, på den måde, at der lægges afstand med påstande om, at intet af det har noget med Islam at gøre og at alle de her forfærdelige handlinger skal finde sin årsag i den urimelige behandling, som muslimer har fået alle vegne.

Det viser sig sådan her:

• ISIS har intet med Islam at gøre

• Taleban har intet med Islam at gøre

• Europæiske terrorister, der råber ”Allahu Akhbar” har intet med Islam at gøre

• Det er Assads skyld

• Det er amerikanernes skyld

• Det er vestens skyld

• Det er Israels skyld

• Det er zionisternes skyld

• Det er jødernes skyld

• Det er i det hele taget alle de andres skyld

 

Trin 2: Afvisning af Islams egne kilder og nedgørelse af kritikerens evner til at læse indenad

Det andet trin iværksættes, når kritikken er baseret på de kilder, som Islam bygger på og som de såkaldte ”lærde” har viderebragt og blåstemplet. Det begynder i det små og det, som med lidt god vilje kan siges at være rimeligt nok, men efterhånden bliver det mere og mere komisk og præget af panik. I det her trin er der både en afvisning af kilderne, men der stilles også spørgsmålstegn ved, om jeg og andre kritikere har de nødvendige forudsætninger for vores kritik. Sidstnævnte kan umiddelbart lyde fornuftigt, men sagen er, at kriterierne er alt andet end fornuftige, at der sættes kriterier op i overskrifter uden definition og ikke mindst, at efterhånden som modargumenterne tilbagevises, så flyttes målstregen for kriterierne længere ud.

Det viser sig ved de her udsagn:

• Det er en daif hadith, så den kan man ikke regne med

• Det er en hasan hadith, så den kan man ikke regne med

• Den hadith er en fabrikation, men jeg vil ikke fortælle dig, hvorfor

• Kun hadith, der ikke modsiger Koranen, kan bruges

• Koranens selvmodsigelser er slet ikke selvmodsigende. Det er bare, fordi du ikke forstår det.

• Du har ingen viden om Islam

• Du kan ikke arabisk

• Oversættelsen fra arabisk er mangelfuld

• Du er ikke lærd

• Reliance of the Traveller har intet med Islam at gøre, for den er oversat af én, der ikke er rigtig muslim

• Sunniskolerne har intet med Islam at gøre

• Hadith har intet med Islam at gøre

• Sharia har intet med Islam at gøre

• Tafsir har intet med Islam at gøre

• Muhammed har intet med Islam at gøre

• Koranen har intet med Islam at gøre

• Det, du siger om Islam er forkert, men jeg vil ikke fortælle dig, hvorfor

• Det kildemateriale, du bruger, er forkert, men jeg vil ikke fortælle dig, hvorfor og jeg vil heller ikke vise dig det rigtige

 

Trin 3: Karaktermord, tilsvining, trusler og hysterisk opførsel

Det tredje trin begynder, når panikken for alvor sætter ind og det bliver tydeligt, at der faktisk ER noget galt med Islam. Og her er en væsentlig pointe at tage med sig, for når vi rammer trin 3 og sproget bliver virkelig grimt, så er det ofte – ikke altid, men ofte - et tegn på, at personen selv er begyndt at tvivle på Islam. Ofte er det nemlig sådan, at når vi mennesker er rigtig pressede på vores overbevisning og begynder at tvivle på det, der danner fundamentet for vores livssyn – netop HER har vi tendens til at reagere ved at lange ud efter budbringeren.

Det viser sig gerne sådan her:

• Du er en idiot, men jeg vil ikke forklare, hvorfor

• Du gør det bare for pengenes skyld

• HA! Du gør bare, at jeg bliver ENDNU mere sikker på Islam!

• HAHAHA… Det hele blev lige pludselig sjovt, selv om jeg ikke rigtig véd, hvorfor, men… HAHAHA

• Du skal nok ikke gå en tur på Nørrebro

• Bare vent, til jeg får fat i dig!

• Jeg knepper din mor!

• Svin!

• Racist!

• Nazist!

 

Trin 4: Tuder og sladrer til Mor Youtube og Far Facebook

Når vi ankommer til trin 4, er det total kapitulation. Her giver personen op og anmelder din kritik til de sociale medier for racisme. Nogle anmeldelser indgives uden yderligere tanke for, hvad der er foregået, men ganske mange anmeldelser indgives i et desperat forsøg på at undslippe virkeligheden og de tanker, der har sneget sig ind i personens sind:

• Måske er der alligevel noget om det?

• Han har jo en pointe i, at ahadith klart fortæller, hvor gammel Aishia var, da Muhammed havde samleje med hende

• Hvorfor kan min imam ikke give mig tilfredsstillende svar på kritikken?

• Hvorfor har dem, jeg stoler på, fortalt mig, at Koranen er perfekt bevaret, når det tydeligvis ikke er sandt?

• Hvordan kan det være, at jeg hele livet har fået at vide, at Islam betyder fred, når kilderne fortæller det modsatte?

• Hvorfor siger Koranen, at Jesus ikke døde på korset, når alle de kilder, vi ellers har, siger tydeligt, at det gjorde Han?

• Hvis dem, jeg har stolet på hele livet, ikke fortæller mig sandheden om de her ting, hvad lyver de så ellers om?

• Måske er der alligevel noget om det?